Valentine’s Day! Strik Valentine’s gave til din mand eller kæreste

Hvorfor ikke strikke noget rigtig hyggeligt og romantisk i anledning af Valentine’s Day?

14. februar er Valentine’s Day.

Dagen står i kærlighedens tegn. Strik er fyldt med kærlighed, og dagen er derfor den oplagte mulighed for at fordybe dig i strik til en, du elsker.

Her finder du oplagte strikkeideer, som du kan gå i gang med i anledning af Valentine’s Day. Du kan for eksempel strikke en gave til din udkårne. Du kan også strikke dit eget Valentine’s hjerte. Det kan bruges som pynt på et Valentine’s kort, strikket bordpynt på Valentine’s bordet, eller simpelthen bare foræres væk som de er. Hjerterne er super søde og nemme at strikke. Det tager kun 15 minutter!

 

Strikket hue: Nem opskrift

Du vil gerne give din mand eller kæreste en gave i anledning af Valentines Day – men han eller hun mangler ikke noget. Kender du det? En hue strikket med kærlighed, vil falde i god jord hos de fleste. Og det behøver slet ikke være svært.

 

 

Gratis strikkeopskrift på hue til mænd

Alpakauld er noget af det blødeste uld, der findes. Det kan bruges direkte på kroppen, da det ikke kradser. Alpakaulden er ikke behandlet med nogen former for kemikalier og miljøet bliver derfor ikke skadet under bearbejdningen af ulden. Denne hue er strikket i Drops Puna. Du kan købe garnet billigt her.

Drops Puna kan fås i 8 naturlige farver, som vil passe godt til de fleste garderober. Ribben nederst giver en god pasform, så huen holder sig tæt ind til ørerne.

Huen strikkes på rundepind. For at ribben ikke bliver strikket for løst, er det en god ide at strikke ribben på en strikkepind der er en halv størrelse mindre, end den pind du strikker resten af huen med. Når du når til toppen af huen, kan det godt være svært at fortsætte på rundpinden. Så kan du skifte til at bruge strømpepinde. Mangler du strikkepinde, kan de købes billigt her.

Opskriften er gratis, og kan findes her.

 

Strik halsedisse til mænd

Halsedissen strikkes i et stykke, og syes sammen til sidst. Så bliver det næsten ikke nemmere. Du kan bruge nærmest alt slags garn, bare det ikke kradser. Halsedissen skal strikkes på jumperpinde.

  • Slå masker op i ca. den højde, som du ønsker halsedissen skal være. Husk at når du strikker maskerne, bliver højden længere. Antallet af masker skal være deleligt med 2.
  • Strik perlestrik* indtil halsedissen har den ønskede størrelse
  • Sy enderne sammen

*Når du strikker perlestrik skal du blot strikke vrang over ret, og ret over vrang. Perlestrik har den fordel, at det ikke krøller op i kanten som glatstrik. Derudover er perlestrik ens på ret og vrangside. Derfor er det et populært mønster til halsedisser, huer og halstørklæder.

 

 

Strikket hjerte

Det er nemt at strikke et Valentine’s hjerte.

Strikkeopskriften kan du downloade gratis på Raverly. Klik her for at komme til strikkeopskriften til det strikkede hjerte.

Tip! Kender du Raverly.com?

Hvis ikke, så er det på tide. Det er et univers af opskrifter og inspiration til leg med garn. Der er tusindvis af opskrifter, billeder og meget mere. Der er købe opskrifter og et stort udvalg af gratisopskrifter. Det unikke ved Raverly er, at folk selv ligger billeder ind af det de har strikket, så du kan se eksempler på flere af opskrifterne.

Raverly er så bestemt et kig værd!

Hvis du går i stå i arbejdet, eller har kommentarer, er du meget velkommen til at skrive i kommentarfeltet nedenfor.

God fornøjelse med Valentine-strikkeriet!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *