Tykt garn til armstrik

Strik med dine arme, og lav et tykt og lækkert tæppe på en enkelt aften. Lyder det svært? Faktisk er armstrik ret enkelt, når du først har fundet teknikken og selvfølgelig det rette garn.

Det skal du vide om garn til armstrik

Vær opmærksom på, at meget af det tykke garn ikke er spundet. Det vil sige, at det godt kan filtre og fnulre. Samtidig kan det føles lidt kradsende, hvis det er rent uld.

Se forskellige typer garn til armstrik her

Hvis du skal strikke et tæppe til din sorte sofa, skal du derfor ikke vælge et hvidt garn, da din sofa konstant vil være dækket af hvidt uld-fnuller.

Vælg i stedet en mørk farve, eller noget kæmpegarn uden akryl.

Prisen på kæmpegarn

Som du nok har gættet, er der meget garn i sådan et kæmpe nøgle. Den normale størrelse på et garnnøgle er 50 gram, hvor et kæmpe nøgle ofte er på 500 – 1.000 gram. Det betyder også at løbelængden er en del kortere. Løbelængden har betydning for hvor ofte du skal påbegynde et nyt nøgle. Se mere om tykt garn her.

Nedenfor finder du et par eksempler på godt garn der er beregnet til armstrik. Nederest på siden finder du en guide til armstrik.

Mayflower Kæmpegarn i uld

Kæmpegarn

Dette meget tykke garn fra Maydflower består af 100% uld og er en dyr kvalitet. Garnet er ikke spundet, hvilket giver den tykke størrelse. Uldgarnet kan let kan fnulre, så det skal man være opmærksom på når man bruger dette garn. 

Køb garnet her

Hvis du gerne vil strikke med pinde, kan du godt købe tykke strikkepinde til garnet. Se de forskellige størrelser lige her.

Armstrikket plaid

armstrikket tæppe

Virkelig flot tæppe, der købes som strikkekit. Strikkekittet koster 399 kr., og garnet er kæmpegarn fra Mayflower i ren uld. Vær opmærksom på, at tæppet ikke er voldsomt stort. Dette er også med tl at holde prisen nede. Køb strikkekit på armstrikket tæppe her

Hvis du gerne vil have et større tæppe kan du bare købe mere garn og bruge samme opskrift.

Guide: Armstrik i tre trin

Læs følgende tre trin, og bliv klar til at gå i gang med at armstrikke! Husk at have kaffen klar, og netflix på autoreplay. Du kan nemlig ikke uden videre holde pause, før du er færdig.

Slå masker op

Start med at slå en enkelt maske op, og mål hvor meget garn den har brugt. Så kan du nemt gange op, og finde ud af hvor meget garn du skal bruge til at slå alle maskerne op. Maskerne vil fylde meget, når du begynder at strikke med det tykke garn. Derfor skal du slå lidt færre masker op, end du har plads til på armene.

1,2,3 armstrik!

Det går en del langsommere med arme, end med pinde, hvis du ellers er fandt til at strikke med pinde. Tag derfor en maske ad gangen, husk tålmodigheden og prøv at holde tungen lige i munden. Vær hele tiden opmærksom på, at maskerne ikke snoer sig forkert. Se videoen under guiden for at få helt styr på teknikken.

Søg eventuelt på amerikansk strikketeknik. Den amerikanske måde at strikke på er for nogen nemmere, når de skal armstrikke.

Når tæppet er langt nok

Når du synes tæppet er langt nok, og dine arme er trætte, er det på tide at lukke af. Det gøres på samme måde som normalt: Strik to masker, og træk derefter den første maske henover den anden. Pas meget på ikke at stramme for meget. Der skal strikkes løst, så kanten bliver elastisk.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *