Hvordan laver man pomponer af garn?


Det er nemt og hurtigt at lave pom pom’er af garn. De sjove og søde kvaster er perfekte på toppen af en hue, men kan også bruges til pynt eller legetøj. Læs med her, og find ud af hvordan du nemt og hurtigt laver din egen pom pom. Når du først er gået i gang er det svært at stoppe!

Pom pom’er er nok mest kendte som noget man har på toppen af huen. Det er både dekorativt og hyggeligt med en dulle på toppen af huen. De kan dog også bruges til mange andre ting, som vi kommer ind på lidt senere.

Lad os først gennemgå hvordan du laver de finurlige duller.

Sådan laver du en pom pom

Jeg anbefaler, at du bruger tykt uldgarn eller tykt akrylgarn, da det vil gøre din pom pom mere tæt. Det skal gerne være til pind 4 eller derover. Du kan læse garnets tykkelse på bandarollen, som er det papir der sidder på garnnøglet, når du køber det.

Du kan lave din pom pom ensfarvet eller vælge flere forskellige farver. Hvis det er første gang du skal lave en, så er det bedst at starte med kun at bruge et nøgle, indtil du får styr på teknikken.

Det skal du bruge

  • Noget rundt, der passer i størrelsen til din pom pom. Typisk et glas eller en lille skål.
  • Noget pap
  • En saks

Start med at tegne rundt om glasset på pappet, og klip så cirklen ud. Gør det samme igen, så du har to identiske papcirkler.

Nu skal du klippe et hul i midten af pappet. Hullet skal være stort nok til at der er plads til garn, men endelig ikke for stort, da det vil resultere i en pom pom der er svær at færdiggøre.

I begge cirkler skal du også lave et hak ind til midten. Det skal være 2-3 cm. yderst, men blive smallere ind mod midten.

Vikl garnet om pappet

Nu tager du dine to cirker, og lægger dem mod hinanden. Tag fat i dit garnnøgle, og lad en lang “hale” hænge. Altså den løse ende. Den skal du bruge til at binde til sidst.

Garnet skal vikles rundt om begge papskiver, men indhakket må ikke dækkes til. Fortsæt med at vikle garnet fast om cirklerne, ind til det hele virker tykt og tætpakket.

Klip din pom pom op

Nu skal du holde tungen lige i munden. Klip garnet over, men hold ved den løse ende, og sørg for du også har styr på den løse ende du lavede, da du startede.

Tag din saks og klip langsomt men grudigt garnet over, mellem de to papskiver. Lad papskiverne sidde på. Du får saksen ind via det hal du har lavet indtil hullet i midten.

Når alt garnet er klippet, skal du ikke tage papskiverne af!

Nu skal du binde din pom pom med de to haler af garn du har. Før dem imellem papskiverne, og bind en dobbeltknude. Før dem rundt et par gange, og bind igen. Det er vigtigt, at du binder stramt til, da pompom’en ellers vil falde fra hinanden.

Din pom pom er færdig!

Fjern forsigtigt papskiverne og nulr din pom pom lidt, så garnet fordeler sig jævnt. Hvis det er behov, så trim enkelte lange garnstykker, der stikker ud.

Skal den synes fast på noget kan du bruge det løsthængende garn, og ellers kan du klippe det af i en passende længde.

Recent Posts