På strikkeopskrift.com har vi været heldige at modtage bogen ”Kludekræmmerens Nemme Klude”.

Her kan du læse om hvad bogen indeholder, og om bogen er noget for dig.

Bogen har en ret sjov og hyggelig historie. Forfatteren Dorthe Hummelshøj Jakobsen begyndte nemlig at strikke nemme klude, da hun blev ramt af stress. Den afstressende hobby blev til denne hyggelige strikkebog.

Hvis forfatteren lyder bekendt, så er det måske fordi at strikkeopskrifter af Dorthe Hummelshøj i et stykke tid har været populære på forskellige online strikkefora.

Hvis du gerne vil købe bogen, så kan du spørge efter den i din lokale boghandler, eller købe den på Saxo – lige her.

Hvad indeholder bogen?

Bogen indeholder 36 strikkeopskrifter på strikkede klude. Opskrifterne er delt op i tre kategorier:

  • Begynderklude
  • Vesterhavsklude
  • Geometriske klude

De geometriske klude er nok de mest komplicerede opskrifter, men ellers er alle opskrifterne ret nemme at gå til. De nemmeste er naturligvis opskrifterne i kategorien begynderklude. Så hvis du ikke har prøvet at strikke klude før, eller har begrænset strikkeerfaring, så er begynderkludene et godt sted at starte.

Alle opskrifterne kan bruges både til strikkede karklude og strikkede håndklæder

Alle kan være med!

Det første man som læser finder ud af, når man åbner bogen er, at den her bog handler om ren og skær hygge. Budskabet om strikkeglæde og at sætte tempoet ned skinner igennem fra siderne. Det giver bogen et personligt præg. Selv inden jeg har fundet mine strikkepinde frem, kan jeg se mig selv være mindful i sofaen med garn, pinde og denne bog ved min side.

For at give dig i kast med de første klude i afsnittet Begynderklude, skal du blot kunne det mest grundlæggende inden for strikning:

  • Slå masker op
  • Strikke ret og vrang
  • Lukke masker af
  • Hæfte ender

Har du mod på at udfordre dig selv lidt mere, så er der også mulighed for det. Bogen indeholder nemlig også mere avancerede mønstre. Enkelte af dem er med diagrammer, men størstedelen beskrives pind for pind.

Forslag til garn

Alle kludene er strikket med bomuld. Bogen indeholder forslag til garn:

Bomuldsgarn er det bedste garn at anvende til strikkede klude, da det kan vaskes på 60 grader, og desuden suger godt. Derudover har det god holdbarhed. Stort set alt bomuldsgarn kan bruges, så der er god mulighed for at få brugt nogen garnrester.

Samlet vurdering

Bogen er ret nem at gå til. Den indeholder virkelig mange flotte strikkeopskrifter på klude, der alle kan varieres i det uendelige med hensyn til størrelse og farve.

Især de geometriske klude er flotte og vil være en meget personlig og flot værtindegave, eller blot bruges til at friske ens eget køkken op, og give det mere personlighed.

Bogen skriver sig ind i den nye trend om miljøvenlighed, mindfulness og mindre stress og mere nærvær. Alt sammen skønne og vigtige ting i livet.

Kludekræmmerens Nemme Klude er en skøn bog at have i samlingen. Jeg forestiller mig, at man kan vende tilbage til den igen og igen for at strikke endnu en hyggelig klud.

Bogen kan købes hos Saxo – lige her – eller du kan spørge efter den i din lokale boghandler. Den kan også købes med rabat i Kludekræmmerens Medlemsklub på Facebook (medlemskab er gratis). Find medlemsklubben her.