Hønsestrik | Hvordan strikker man hønsestrik?

Hønsestrik blev oprindelig populært i 1970’erne, og går nu under betegnelsen “retro”. Hønsestrik er mønsterstrik, der inddeles i forskellige mønstre. Typisk på en strikket trøje, men det kan også være sokker eller vanter.

Brug dit restgarn: Strik hønsestrik mønstre

Her er en sjov måde at bruge alt dit restgarn! Hønsestrik stirkkes som regel i restgarn, da man ikke skal bruge meget garn af hver farve. I hønsestrik er det meningen at man bruger mange forskellige farver, og de behøver ikke passe sammen i traditionel forstand.

Hønsestrik til Folket

Leder du efter hønsestrik mønstre, kan du finde en masse i bogen “Hønsestrik til Folket”. Bogen fra 2014 giver de gamle mønstre nyt liv, og har til hensigt at udbrede kendskabet til den sjove måde at strikke på. Det er en af de eneste nutidige bøger, der giver nyt liv til de gamle hønsestrik mønstre.

Bliv inspireret

I bogen findes mange flotte hønsestrik mønstre. Det er meningen læseren selv skal føle sig inspireret til at strikke sin egen unikke trøje med hønsestrik mønstre. Det unikke ved at sammensætte hønsestrikmønstre, er at ingen har en magen til.

For at strikke hønsestrik mønstre, kræver det at du har nogen strikkeerfaring. Der er mange farver at holde styr på, og du skal som minimum have erfaring med mønsterstirk, inden du begiver dig ud i hønsestrik.

Det er virkelig en sjov og udfordrende måde at strikke på. Modsat mange andre strikkeopskrifter, kan du i høj grad selv bestemme design og bliver ikke begrænset af farvevalg. Så har du lyst til at strikke på en anderledes måde, så skulle du måske købe denne bog.

 

Hvordan strikker man hønsestrik?

For at strikke hønsestrik skal du kunne strikke mønsterstrik med flere farver garn.

Som regel strikkes hønsestrik på en rundpind, da det gør det nemmere at holde styr på garnet og det mønster du skal strikke. Hønsestrik kan strikkes både i bomuldsgarn eller uldgarn. Det kommer helt an på hvilke rester du har liggende.

Hønsestrik mønstre

Du kan for eksempel strikke en sektion med hjerter, derefter en med kors eller noget helt tredje. Oprindeligt var hønsestrik mønstre også prydet med kvindetegn og politiske statements.

I bogen Hønsestrik til Folket finder du inspiration til forskellige hønsestrik mønstre, men du kan også selv finde på nogen.

 

Historien bag hønsestrik

Hønsestrik kom frem i 1970’erne, da strikkeren Kirsten Höfstätter udgav bøger med hønsestrik. Oprindeligt var denne form for strik ment som et opgør mod tradionelt strik, der altid anbefalede et bestemt slags garn fra en bestemt fabrikant til strikkeopskrifterne.

Hønsestrik er farverige mønstre, der ikke behøver at passe sammen i traditionel forstand. Hønsestrik lader strikkeren selv designe og bestemme over strikkeopskriften, og man kan strikke en trøje i restgarn.

Strikkemetoden er et opgør mod de tradionelle måder at strikke på, og dengang i 1970’erne var hønsestrik også et opgør mod det traditionelle kvindesyn.

 

Hvorfor hedder det hønsestrik?

Den første bog med strikkeopskrifter som vi nu kender som hønsestrik, forsøgte Kirsten Höstätter at udgive i forlaget “Røde Hane”. De ville dog ikke udgive bogen.

Forfatten valgte herefter at udgive bogen i sit eget forslag kaldet Røde Høns som var en afstandtagen til kvinder anset som en flok høns i hendes tid. Samtidig var navnet et slags hån mod forlaget Røde Hane, der havde afvist bogen fordi den ikke levede op til den traditionelle form for strik.

Det viste sig dog, at navnet Røde Høns ikke var ok i forhold til Røde Hane, og heraf kom navnet Hønsetryk, hvor bogen blev udgivet under navnet Hønsestrik.

Hønsestrik er derfor oprindeligt et opgør med den traditionelle måde at strikke på – og det traditionelle kvindesyn. Hønsestrik har derfor intet med høns at gøre. 🙂

 

Har du fået lyst til at lære mere om hønsestrik, eller prøve kræfter med hønsestirk mønstre, kan du finde det hele i bogen Hønsestrik til folket . 

 

 

—-

Kilde: “Hønsestrik til Folket” (2014), C. Kaurin & L. B. Jacobsen. Wikipedia 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *