Dominostrik Vejledning | Gratis opskrifter med dominostrik

Dominostrik er en særlig måde at strikke på. Se trin-for-trin dominostrik vejledning længere nede i teksten. Ved at lave dobbelt indtagninger i midten af arbejdet, strikker man små rudeformet kvardrater.

Efterfølgende strikkes kvadraterne sammen, så de sammen danner et større stykke arbejde. Det kan være alt fra grydelap i donimostrik eller et sjal i doministrik.
Du finder gratis strikkeopskrifter længere nede i teksten. Du kan også læse historien bag denne form for strik.

5 nemme trin til dominostrik

Her gennemgår vi en domonostrik vejledning, hvis du gerne vil lære mere om dominostrik.

Teknikken er ikke særlig kompliceret. Hvis du kender ret, vrang, slå masker op og tage ind, så er du godt rustet til at lære dominostrik.

Du skal blot holde tungen lige i munden, indtil du har styr på teknikken. De mange små firkanter giver en flot effekt. Når de små kvadrater strikkes sammen, kan det ende med mange flotte projekter.

 

Med dominostrik kan du strikke:

  • Sjal i dominostrik
  • Dominostrik grydelapper
  • Dominostrik poncho
  • Strikket tæppe i dominostrik
  • Sokker i dominostrik

 

Vivian Høxbro: Dominostrik

Ønsker du at læse mere om denne form for strik, og få flotte doministrik opskrifter, så findes de i bogen Dominostrik – enkel strik i tern og striber skrevet af strikkeentusiasten Vivian Høxbro.

Hvad indeholder bogen?

Bogen indeholder en grundig vejdledning, der går i dybden med forskellige måder at strikke dominostrik på.

Se hvordan de små variationer i teknikken, kan gøre en stor forskel i det færdige arbejde. I bogen finder du dominostrik opskrifter på sjaler, huer og andet sjovt og kreativt. Blandt andet en tehætte og en raffineret sofapude med et moderne udtryk.

Pengene værd?

Hvis du skal i gang med dominostrik eller mangler inspiration- så ja! Dominostrik vejledningen er nem og enkel, og kærligheden til den sjove og nemme strikkemetode skinner igennem.

 

Dominostrik vejledning – det skal du vide

Her gennemgår vi det mest grundlæggende du skal vide for at gå i gang med dominostrik. Gå til trin-for-trin guide her.

Se gratis strikkeopskrifter længere nede på siden.

Kort om dominostrik

Dominostrik strikkes som regel altid i ret. Det gør de små kvadrater mere jævne, og det er nemt at strikke i ret når du først lige er kommet i gang med dominostrik. I denne dominostrik vejledning strikkes der i ret.

I kanterne skal du senere samle nye masker op. Derfor skal kanten være pæn, og nem at samle masker op fra. Derfor laves en såkaldt lænkekant. Det kan gøres på forskellige måder. Her har vi valgt at anbefale at lave lænkekanten ved at tage den første maske løs af som ret, med garnet bag, og strikke den sidste maske som vrang på hver pind.

 

Hvordan tager man en maske løs af?

Når du tager en maske løs af, skal du sætte den over på højre pind, men uden at strikke den. Det gør du ved at stikke pinden ind under masken, som du ville gøre det normalt. Men du tager ikke garnet igennem masken, men fører den blot over på den anden pind.

 

Når du skal lære at strikke dominostrik skal du forestille dig maskerne på pinden er delt op i tre sektioner: Første halvdel, tre midtermasker og den sidste halvdel.

 

Brug korte strikkepinde

Dominostrik er nemmest at strikke på korte strikkepinde, da du altid har et ret lavt maskeantal. Hvis du bruger lange strikkepinde, bliver det mere besværligt hver gang du skal vende.

Du skal slå et maske antal op, der er deleligt med 2+1. Det vil sige, at det skal være et uligemaskeantal, hvor du har tre midtermasker og lige mange masker på hver side af de tre midtermasker.

 

Sådan laver du dobbelt indtagning

Hver gang du kommer til de tre midtermasker, laver du en dobbeltindtagning. Det gør du ved først at tage en maske løs af som ret med garnet bag, strikke to masker sammen og derefter trække den løse maske henover.

For hver pind bliver der færre og færre masker, indtil der kun er én maske tilbage. Denne maske er første maske på næste dominofirkant, med mindre du ønsker at skifte garnfarve.

Lyder det kompliceret? Følg vores trin-for-trin vejledning i dominostrik.

Trin-for-trin dominostrik vejledning – 5 nemme trin

 

For at lave en pæn kant på arbejdet skal du strikke en såkaldt lænkekant. Det gør du således:

  1. pind: Strik ret, og den sidste maske som vrang
  2. alle pinde herefter: Tag den første maske løs af som ret med garnet bag, og strik den sidste maske vrang.

Start med at slå 17 masker op. Den første pind er vrangsiden. Indtagninger laves på vrangsiden.

17 masker slået op med dobbelt bomuldsgarn i str. 2,5. Jeg har brugt pind str. 4.

 

Trin 1

Strik 7 masker ret. Nu er du ved de 3 midtermasker.

Trin 2

Nu skal du lave indtagningen.

Tag en maske løs af som ret, med garnet bag, og strik de næste to masker sammen. Det gør du ved at stikke pinden under begge masker på én gang, og trække garnet igennem. Nu trækker du den maske du tog løst af pinden, henover den maske du lige har strikket.

Nu er der 7 masker tilbage. Strik dem i ret, pånær den sidste som du skal strikke i vrang for at lave lænkekanten.

Sådan ser arbejdet ud efter den første pind er strikket med dobbeltindtagning i midten.

Trin 3

Nu er du på retsiden. Strik pinden uden indtagning i midten, men stadig med lænkekant, hvor du skal tage den første maske løs af som ret med garnet bag, og strik den sidste maske som vrang.

Firkanten begynder at tage form, efterhånden som du får færre masker på pinden.

Trin 4

Nu er der to masker mindre, end da du startede. Strik derfor 6 masker, tag ind på samme måde som i punkt 2, og strik resten af pinden. Husk lænkekaten. 

Gentag trin 3 og 4 indtil der kun er én maske tilbage på pinden.

Sådan ser den færdige dominofirkant ud.

 

Har du spørgsmål til trin-for-trin dominostrik vejledningen, så hold dig ikke tilbage med at skrive en kommentar nederst på siden.

Somme tider er det nemmere at se hvordan man strikker, kombineret med en skrevet vedjledning. I videoen fra Drops, vises det hvordan man strikker på denne måde.

Dominostrik opskrifter: Gratis strikkeopskrifter

Strikkede karklude og strikkede grydelapper er populære at strikke i dominostrik. De er nemme at gå i gang med, og det er også en god måde at øve dig på at strikke dominostrik. Du finder masser af opskrifter på flotte grydelapper i bogen Dominostrik af Vivian Høxbro.

Her på siden finder du flere gratis dominostrik opskrifter.

 

Sjal i dominostrik

Dette sjal i dominostrik er strikket af små firkanter, og har en bred kant rundt om. Det giver et flot udtryk i det mønster som dominostrikken udgør.

Sjalet i dominostrik strikkes i Drops Fabel. Køb garnet her. 

Strikkeopskriften er gratis. Gå til gratis dominostrik opskrift.

 

 

Dominostrik opskrifter: Tæppe i dominostrik

At strikke et tæppe i dominostrik kan være et skønt projekt. Det er hyggeligt at strikke de små firkanter, og se hvordan tæppet i dominostirk tager form. Når du strikker et tæppe på denne måde, undgår du at sidde med hele tæppets bredde på pindende. Derved er det ikke så hårdt for ømme strikkearme. Det tager lidt længere tid at strikke et tæppe i dominostrik. Til gengæld er det sjovt! 🙂

 

Tæppe i dominostrik med blødt garn

Skønt, farverigt tæppe. Kanten udgøres af firkanterne, som giver en flot effekt på tæppet.

Du finder den gratis opskrift på tæppet i dominostrik her. 

Opskriften på tæppet strikkes med Drops Fabel, der er et slidstærkt mend blødt garn. Til strikkeopskriften skal man også bruge Drops Vivaldi, der er desværre udgået. I stedet kan du bruge Drops Lace, der mindre om det.

 

 

 

Vivian Høxbro: Dominostrik

Vivan Høxbro. Forfatter til Dominostrik, og Politikens strikke -og hæklebog.

Dominostrik – enkelt strik i tern og striber er skrevet af Vivian Høxbrom og blev udgivet første gang i 2000. Bogen er siden blevet populær, og er udgivet i opdaterede versioner. I bogen finder du en
grundig introduktion til dominostrik, samt en masse flotte opskrifter. Du finder blandt andet opskrift på sjaler i dominostrik.

I bogen er der en opskrift på en raffineret sofapude.. Noget af det sjove ved dominostrik er, at det kan se både farverigt og lidt tilfældigt ud, men også professionelt og klassisk.

 

 

 

 

 

 

Filtning af dominostrik

Du kan også strikke dominofirkanter i uldgarn til filtning, og få et anderledes stykke strik.

Uldgarn til filtning: Sådan filter du

Det smarte ved filtning er, at man ikke kan se småfejl, og ujævnheder forsvinder når du strækker arbejdet, så det får den rette form.

 

Garn til dominostrik

Dominostrik er oplagt at strikke af restgarn. Du skal ikke bruge meget garn når du strikker de små firkanter, og du kan lege med farveskift, striber og sjove sammensætninger. Skal du købe garn kun til dominostrik, er det en god idé at overvej hvad du gerne vil strikke. Vil du lavede strikkede karklude, så kan du passende købe bomuldsgarn, der kan tåle at blive vasker på 60 grader. Vil du prøve kræfter med et sjal i dominostrik, så kan du overveje noget blødt uldgarn, fx. alpacauld eller merinould.

Her kan du købe billigt garn!

 RitoStor online garnbutik med lave priser. Klik her. 
 
Filato – hyggelig garnbutik, der også har mange flotte strikkeopskrifter og strikkekits. Klik her.
 
Hobii – God service, og billige priser. Klik her.

Historien bag dominostrik

Det første dominostrik man kender til stammer fra en bog kaldet “Number knitting” udgivet af amerikaneren Virginia Woods Bellamy i 1952. Bogen indeholdt blandt andet en jakke strikket med teknikken vi i dag kender som dominostrik. Bellamy opnåede faktisk patent på sit “number knitting” i 1948.

I Tyskland blev dominostrik i starten af 1990’erne kendt som “Das neue Sticken” (Det nye strik).

Interessen for denne sjove, kreative form for strik bredte sig hurtigt verden over.

Hvorfor hedder det dominostrik?

Foto: Dominostrik – enkel strik i tern og striber

Dominostrik fik sit navn i en forening, der afholdte en konkurrence om det bedste navn til denne form for strik. Dominostrik vandt, da man strikker firkanter sammen på samme måde som man ligger brikker i et dominospil. Navnet har siden holdt ved, og der findes i dag mange opskrifter og bøger om dominostrik.

Køb bogen Dominostrik af Vivan Høxbro. 

Dominostrik kan strikkes i mange varianter og farvevaritioner. Prøv at strikke en stribet dominofirfant, og se hvordan den får et helt anderledes udtryk. Du kan også strikke den skiftevis med ret og vrandmasker, så dominofirkanten får et look ligesom ribstrik. På mange måder lader dominostrik fantasien råde, og du har rig mulighed for at få brugt en masse af dit restgarn til smukke og sjove kreationer.

 

 

Kilder:

Høxbro, Vivian (2013) Dominostrik – enkel strik i tern og striber

Høxbro, Vivian, Politikens strikke -og hæklebog

Paapinden, Dominostrik 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *